Dansk Kanoner Selskab klubvedtægter

Vedtægter fra 28/2 2004



1. Navn
Dansk Kanoner Selskab er stiftet den 19. juni 1999

2. Formål
Foreningens formål er at fremme kendskabet til historiske kanoner og kanonmodeller, deres konstruktion, betjening og historie, samt at fremme medlemmernes interesse for salutskydning med kanoner, kontakt med andre skytteforeninger og myndighederne.

3. Våbenpåtegningsret
Våbenpåtegning gives på grundlag af våbenlovens bestemmelser hos den lokale politimyndighed.

4. Tilbagekaldelsesret og  - pligt
Foreningen skal orientere politiet, hvis bestyrelsen skønner, at medlemmet ikke længere bør være indehaver af en meddelt tilladelse til et våben.

5. Medlemsskab
Som medlem (kanoner) kan bestyrelsen optage enhver, der er fyldt 18 år, juniorer (kadetter) dog 14 aå. Optagelse af umyndige medlemmer kræver samtykke fra forældre/værge.

6. Indmeldelse
Indmeldelse skal ske skriftelig på en indbetalingsblanket til foreningens sekretær/kasserer. Formedlemmer under 18 år skal indmeldelsesblanketten underskrives af forældre eller værge. Indmeldelse er bindende for 3 måneder, dog er der en prøvetid på 12 måneder.

7. Udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftelig til sektretæren med en måneds varsel til udgangen af et kvatal. Udmeldelse kan kun accepteres, hvis medlemmet ikke har noget økonomisk mellemværende med foreningen.

8. indskud og kontingent
Ved optagelse i foreningen betales kontingent. Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.

9 Restance
Kontingentet skal være indbetalt inden udgangen af forfaldsmåneden. Ved for sen indbetaling sendes en rykkerskrivelse. Såfremt kontingentet ikke er indbetalt senest to måneder herefter, skal medlemmet skriftligt meddeles, at det er slettet af foreningens medlemsliste. Nyoptagelse kan kun ske mod betaling af gælden samt ny kontingent.

10. Udelukkelse og eksklusion
Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes af bestyrelsen, såfremt vedkommendes opførsel strider mod foreningens vedtægter, eller at medlemmet på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter. Såvel i sager om udelukkelse og eksklusion har medlemmet krav på, at sagen på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt.

11. Ordinær genegalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året inden udgang af april månes. Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer samt enhver bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle foreningens medlemmer efter 3 måneders medlemsskab, hvis de ikke er i kontingentrestance.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst fire ugers varsel, skriftlig til alle foreningens medlemmer, med angivelse af dagsorden samt eventuelle indkommen forslag og vedlagt det reviderede regnskab. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være meddelt skriftligt og være bestyrelsen i hænde ikke senere end 14 dage før generalforsamlingen. En rettiddig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Der kan stemmes med ved fuldmagt.

12 Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referant.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Behandling af indkommen forslag.
6. Valg af Formand
7. Valg af Næstformand
8. Valg af Kasser
9 Valg af Sekretær
10. Valg afto bestyrelses medlemmer
11. Valg af to supplanter til bestyrelsen
12. Valg af revisor og revisorsupplant
13. Eventuelt

13. Generalforsamlingens ledelse m.v
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. Beslutninger tages ved almindeligt stemmefletal. dog kræves ved vedtægtsændringer, eksklusioner og foreningens opløsning 3/4 stemmeflrtal. Fuldmagter må højst være seks uger gammel og skal kontrolleres af kassereren. Valgbar til bestyrelsen er samtlige medlemmer over 18 år, der ikke er i kontingentrestance og har været medlem i mindst 12 måneder. Fraværende valgbare medlemmer kan vælges, hvis der foreligger et skriftligt tilsagn, om at vrdkommende vil modtage valg til foreslåede post. Afstemning skal, såfremt fem medlemmer forlanger det, foretages skrifteligt. Der føres protokol over generalforsamlingens beslutninger. Protokollen godkendes og underskrives af dirigenten.

14 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, og skal indkaldes når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter ønske herom. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest seks uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår mødes ledelse, afstemning m.m gælder paragraf 13 nævnte regler.

15. Bestyrelse - valg
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. De vedtaget beslutninger og foretagene handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen består af en formand , en næstformand, en kasser, en sekretær og yderligere et medlem og vælges for 2 år ad gangen. Formanden og sekretæren er på valg på lige år, mens næstformand, kasseren og et menigt medlem er på valg i ulige år. Bestyrelsen kan bestå af 5 til 7 medlemmer.

16. Tegningsret
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst tre af dens medlemmer, heriblandt formanden er tilstede. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over 5.000 ,00 kr kræves underskrift af formanden og kasseren i forening.

17. Regnskab
Foreningens regnskab er kalenderåret.

18. Revision
Bestyrelsen skal 2 uger før udsendelsen af indkaldelsen til den ordinære generalforsamling forelægge regnskab for revisoren til påtegning og underskrift. Forinden skal revisoren gennemgå det samlede regnskab og påse, at kassebeholdningerne er tilstede. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger

19. Vedtægtsændringer
Forandringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling når mindst 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.

20. Foreningens opløsning
Bestemmelse om foreningens opløsning kan tages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves , at mindst 3/4 af de afgivende stemmer er for forslaget.
Opnås et sådant flertal på en generalforsamling der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med ovennænvte stemmefletal, uanset antallet af fremmødte medlemmer.
På generalforsamlingen skal der ligeledes besluttes hvordan foreningens aktiver skal fordeles herunder formue, fast ejendom og løsøre. Til dette punkt er alm. stemmeflertal tilstrækkeligt.
Akktiverne skal benyttes til formål, der er forenelige med selskabets formålsparagraf.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE